home
sms ASYL til 1231
og donér 30 kr *

Bankoverførsel:
Reg. nr.: 8411
Kontonr.: 4124086

Tilmeld nyhedsbrevet!
Ja tak! jeg vil gerne modtage
Kirkeasyl's nyhedsbrev.

Åbent Brev til Københavns Lufthavne A/S

Borgerinitiativet Kirkeasyl opfordrer Københavns Lufthavne til at afvise brug af virksomhedens lufthavne til at tvangsudsende de irakiske flygtninge.

De irakiske flygtninge har søgt asyl i Danmark, fordi de har brug for vores hjælp. De danske myndigheder har – i modstrid med utvetydige anbefalinger fra FNs flygtningehøjkommissariat, Amnesty International samt de danske afdelinger af Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Rehabiliteringscenteret for torturofre – besluttet at afvise at give disse mennesker den hjælp, som de beder om.

Amnestys internationale generalsekretær Irene Khan sagde fra Amnestys internationale rådsmøde i Tyrkiet den 15. august: “Den danske regering bør som minimum lade irakerne blive i landet af humanitære årsager.”

Den danske lovgivning rummer mulighed for at tildele humanitær opholdstilladelse. De ovenstående organisationer og Borgerinitiativet Kirkeasyl anbefaler alle den løsning. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje til at de anvender denne mulighed. Det politiske flertal har indtil videre valgt en fortolkning af loven, som vi og ovennævnte organisationer mener, er i modstrid med lovens bogstav.

Det resulterede natten til torsdag den 13. august i en voldsom politiaktion, hvor 19 af de irakiske flygtninge blev anholdt. Med hænderne bundet på ryggen blev de kørt i fængsel. Familier blev splittet. Kvinder, børn og en enkelt ældre dement mand blev efterladt hjælpeløse på gaden. De danske myndigheder forbereder nu deportationer til Irak. De afviste irakiske asylansøgere risikerer at blive dræbt, hvis de bliver sendt til Irak.

Vi opfordrer stærkt til at Københavns Lufthavne nægter at lade sig anvende til deportationer.

Med venlig hilsen

Borgerinitiativet Kirkeasyl

Begivenheder

  • No events.

Kontakt Kirkeasyl

Email: kirkeasylkontor@gmail.com

Billeder

9web 15web img_2479-kopi 5web

Facebook